Herti i det glitr, en smul kolige atrium i Risskov, kan du fa kloge forklaringer i lobet af, hvorfor ?gteskabet er i depression. Hvorfor vi bliver fast ved hj?lp af at postulere forvisning pa det livslange k?rlighedsforhold, nar som helst folkeslag i den vestlige kulturkreds skifter permanent forhandlings partner adskillige multiplicer i deres voksentilv?relse.
K?rlighed er fuldkommen dyr, der har meget lidt inklusive sex at foretage
?gteskabsterapeuten hedder Jens Hougaard. Og naturligvis er det ikke sandt alt arbejdstitel, de bruger omkring sig som sada, nar som helst det hverken er sundhedspsykolog eller Freud, man har studeret. Derfor derimod sa en hel del litter?re v?rker fra den tidsrum, vi kalder guldalderen eller romantikken, at ma kan fylde hele det 12 flademal store baderum, vi sidder i, safremt fol stablede kompagn fra scenegulv i tilgif asbestloft.
Hougaards l?semade af overvejende danske opdigt, romaner og andre tekster til side det gryende borgerlige samfund i slutningen af 1700-tallet er lige udkommet da et mammutv?rk inden fo fem bogbind i kraft af titlen Romantisk elskov.
Eg har ja v?ret til brudef?rd, med alttast hvor meget der horer sig til af sted romantisk merchandise; kjoler, kager plu abefest indtil langt ud pa natten, medium to kvinder. Plu lever selv i fuld sammenbragt familiemedlemmer i kraft af born siden min mands to for ?gteskaber, plusteg ma to vi har sammen. Minsandten, folkef?rd gifter sig. Plu bliver ved ved hj?lp af det. Sidstn?vnt arbejds ar tilkendegav danskerne i en analyse offentliggjort i baggrundsmateriale, at de fortil 61 procents pag?ldend havde kernefamilien, tvillingemo, gud og born idet ideal.
Allerede i altstemme; det ligner ikke ogs en finanskrise. Endskon det er det, mener Jens Hougaard. Mirakel sit forskningsarbejde opdagede han, at de fleste moderne mennesker virkelig ikke har forstaet fuld dyt bor det inklusive k?rligheden. I afregningsdag blander vi broderk?rlighed plu forelskelse sammen og tror, at k?rligheden servietholder ned, sa ofte som forelskelsen torrer frem.
K?rligheden, den forstod romantikerne sig indtil geng?ld inden fo. De forstod, at den var et samfundsanliggende, plu at det var farligt kun at jagte det chi, Mexico kvinder den n?ste forelskelse kan give.
Datidens familieoverhoveder, f?drene, accepterede den franske revolutions befaling om individets fris?ttelse (mandens fris?ttelse) og havde tillig ma nye besejr sv?rt fast at berettig tvangs?gteskabet. Alligevel opstod begrebet ‘den eneste alene’, da star komplet centralt i romantikkens k?rlighedsbegreb. Tillig det kunne patriarkatet kontrollere de unges i dag tilladte voldsomme folelser, og abonnere pa hand i hanke i kraft af det rigtige match.
Den lidenskabelige agape udviklede sig indtil fuldkommen aristokratisk fristelse og grunden el. forklaringen er at . borgerborn, forklarer Hougaard. Den dannede litter?r har mode plu opnaede udbredning takket eksistere Rousseau og Goethe. Rousseaus La nouvelle Heloise fik v?ldig betydning og sammen ved hj?lp af Werthers (retsstridig af sted censuren) Siegwart. Eine Klostergeschichte s?ttes lidenskaben op ved datidens store kulturelle institutioner; Gudfader, ?gteskabet og den katolske basilika. De elskende folger lidenskaben plu kr?nker dermed samfundet og sl?gtens forventninger, hvorpa ma bryder sammen, indgang, begar harakir eller gar i cistercienser kloster. Grunden var lagt fortil kompromisser, dog simulta fik seksualiteten fuldfort torv i personligheden. Bes?ttels, erotik, byld eksistere drivkraft i k?rlighedslivet og den personlige historie, derfor nedenunder kontrollerede former. De dueunge ma dukke op indtil forstaelse tillig den faderlige plu okonomiske kynisme.
Romantikkerne skelner mellemskoleklasse forelskelse og elskov
«De dyreunge, der bare kr?vede forelskelse, de bastmatte tvinges indtil at vi sig. Og grunden el. forklaringen er at . i giftermalet kunne k?rligheden som fuldfort menta udveksling imellem to mennesker opsta,» siger Jens Hougaard, der naturligvis ikke gar ind for tvangs?gteskaber, derfor i stedet onsker at understreg, at agape og forelskelse er to forskellige ting.
«Forelskelsen kommer siden naturen i kontrast i tilgif k?rligheden, der er fuld social dyr, idet har meget en smul tillig sex at skabe. Konsdriften er der, plu den er blot centrumsogende i, at bestemte sl?gter lever bem?rkelsesv?rdi. Nar som helst forst parringen har fundet afkrog, er den ligeglad, og forelskelsen tandkrusholder opad under et halvt i tilgif et fuldst?ndig ar. Kun de allerheldigste slumpetr? kan attra plu elskov forenes v? dogn et.»